Få en professionel gulvafslibning i Ølstykke – når kun det bedste er godt nok

12 April 2019 Astrid Pedersen
Få en professionel gulvafslibning i Ølstykke - når kun det bedste er godt nok

Dit smukke, nylagte trægulv er et aktiv, som du bør værne om og passe på, hvis du ønsker, at det skal vedblive med at være det. Trægulve, som er sunde, velholdte og intakte, er i høj kurs på det danske boligmarked – især hvis de dækker størstedelen af arealet i en bolig. Det er nemlig efterhånden sjældent, at man ser et sådant trægulv i huse og lejligheder. Nyere byggerier er sjældent forsynet med trægulve, idet træ er et temmelig dyrt materiale i forhold til eksempelvis laminat klik parket eller linoleum.

Samtidig har mange boligejere valgt at lade deres gamle trægulve udskifte med gulv belægninger af mere rengøringsvenlig og slidstærk kvalitet, som for eksempel beton og cement (hvilket er meget moderne i følge den nye urbane eller industrielle bolig tendens), epoxy eller uretan. Derfor er trægulve – især de ægte, originale gulve – blevet en sjældenhed. Og du bør derfor gøre dig særligt umage for at passe på dit trægulv.

Hvornår skal trægulvet afslibes?

Det kan dog sagtens ske, at dit trægulv mister sin flotte udstråling og sin ensartede fremtoning med årene. Det er ganske naturligt, at der med tiden kommer til at optræde tegn på slitage, som får trægulvet til at fremstå mat, snavset og trist. Det er dog sjældent, at disse overfladiske skønhedspletter ikke kan fjernes ved hjælp af en grundig og effektiv gulvafslibning.

Pletter efter spildte væsker, nedtrådt støv og snavs samt misfarvninger fra solfalming stikker nemlig sjældent dybere end allerhøjst et par millimeter. Og da en gulvslibning ikke fjerner mere end 1- 2 millimeter af træværkets overflade, vil den udgøre den perfekte løsning, når du ønsker at genskabe dine smukke, ensartede gulve.

Du bør vælge en dygtig og professionel håndværker til at varetage opgaven. På den måde er du sikret det pænest mulige resultat. Hos gkservice.dk kan du finde din erfarne gulvmand, som kan hjælpe dig med en gulvafslibning.

More articles