Med eller uden kød?

07 October 2018 admin

editorial

Få varmen i det ruskende efterårsvejr med skøn simremad.

Chili sin carne er en vegetarisk udgave af chili con carne. Den er fyldig og mættende og smager rigtig dejligt. Her får du simremad, der kan serveres som fyld i wraps og gratineres som enchiladas eller som her i tacoskaller med guacamolesalat. Mulighederne er næsten uendelige.

 

Har du mod på at prøve? Jeg har en opskrift til dig lige her, som er lige til at gå i gang med. Både chili con carne og chili sin carne er nemme retter, som du ikke skal være bange for at give dig i kast med.

 

Tilberedning – Hvordan skal du gøre?

Tid: 30 min – personer: 4-6 personer

Sauter de to slags løg gyldne i olie, tilsæt gulerødder og steg yderligere et par minutter. Bland alle øvrige grønsager og krydderier ved og sauter videre i et par minutter, før tomater, bouillon samt vineddike hældes over. Lad retten snurre ved jævn varme til grønsagerne er møre, men stadig har bid.

Bland bønnerne i retten, varmt den igennem og smag til med yderligere krydderier. Spæd evt med mere bouillon under kogningen, hvis der er behov.

Guacamole
Mos avocadokødet med hvidløg og lidt limesaft. Bland tomater og rødløg i og smag til med salt, peber, yderligere limesaft samt koriander.

Server chilien med lune tacoskaller samt guacamolesalat.

Ekstra tip
Du kan også servere grøntsagschilien med pasta og parmesan.

Du kan selvfølgelig også gå den traditionelle vej og prøve den klassiske chili con carne med kød.

 

 

Ingredienser – Hvad skal du bruge?

2 spsk olie

2 grofthakkede løg

3 fed hakkede hvidløg

2 store, grofthakkede gulerødder

2 stilke fintsnittet bladselleri

2 fintsnittede porrer

2 udkernede, grofthakkede peberfrugter

1 courgette i tern

1 spsk spidskommen

1 tsk stødt oregano

1 tsk mild chilipulver eller spansk paprika

1 – 2 udkernede, fintsnittede, røde chili

1 stang kanel

2 dåser flåede, hakkede tomater

1 – 2 dl hønse– eller grøntbouillon

1 spsk rødvinseddike

1 dåse afdryppede kidney beans

Salt og peber

1 pakke tacoskaller

 

Guacamolesalat

Kødet af 3 – 4 modne avocadoer

1 fed knust hvidløg

Saft af 1 lime

2 finthakkede tomater

½ lille, fintsnittet rødløg

Salt og peber

1 -2 spsk groftskåret koriander

 

 

More articles