Find de bedste kandidater med headhunting

At skulle besætte en stilling som CEO, administrerende direktør, senior projektleder eller anden nøgleposition i en virksomhed, svarer langt fra til at skulle hyre menige medarbejdere ind. Det samme gør sig gældende for deciderede specialister. For det første er disse stillinger som oftest så højt profilerede, at ikke hvem som helst ville kunne udfylde dem.
Dette betyder, at de kvalificerede kandidater ofte allerede er i arbejde i en lignende stilling, og sandsynligvis også i en lignende virksomhed – som kan være en konkurrent. For det andet kan det være virkelig omkostningsfuldt at hyre den forkerte kandidat ind. En kandidat uden de rigtige kompetencer vil ikke kunne udfylde stillingen, og dette kan betyde forhaling af projekter, med tab på bundlinjen til følge.
Og så er det både dyrt og omstændeligt først at ansætte en kandidat og bruge ressourcer på onboarding, for dernæst at skulle fyre personen igen – ofte med en vis opsigelsesperiode til en løn, som svarer til stillingens krav.
Undgå fejlagtige ansættelser med en professionel headhunter
Hvis du ikke ser dig 100% i stand til at finde den helt rette kandidat, er der hjælp at hente. En headhunter med speciale og ekspertise inden for udvælgelse og rekruttering af de helt rigtige kandidater til højt profilerede stillinger vil kunne hjælpe dig med at tiltrække disse.
Det kan være, du allerede har kig på en dygtig og talentfuld medarbejder i en anden virksomhed, men er usikker på, hvorledes du skal indfange vedkommende og få ham eller hende ind i din stald. Her kan headhunteren være behjælpelig – som headhunter har man adgang til et stort netværk af mulige kandidater, og ved, hvad der skal til for at få vedkommende til at skifte job. Alt foregår naturligvis i højeste diskretion af hensyn til såvel din virksomhed som kandidatens nuværende ansættelse.