Når en smed arbejder med sikkerhedsudstyr

Dette indlæg er finansieret indlæg og indeholder promoverede hjemmesidehenvisninger.

At være smed er ikke en simpel tjans.

Det kræver både finesse for det fine, kunne en del matematik, kende sine materialer og samtidig have kræfter til at arbejde med tunge remedier og udstyr en lang arbejdsdag – og så gentager det sig dagen efter.

Tag et eksempel som at være smed Randers, hvor man her lidt nord for Aarhus skal lave alt fra måske ældre opgaver som at sko en hest, som de fleste forbinder med en klassisk smed, der står ved sin blæsebælg og hamrer noget jern til på sin armbolt.

Sådan kan man stadig finde nogle smedje, der ser ud, men det er mest for mindernes skyld for at vise, hvordan tidligere generationer arbejdede, eller det kan være ens forfader, der arbejdede på den måde, hvor man så har videreført erhvervet og gerne vil vise, hvordan ens tidligere familiemedlem arbejdede som smed.

Siden da har man garanteret udvidet med arbejdsarealer, fået flere svende og ansatte til og fået biler, så man kan komme længere omkring med arbejdet.

Men så er der jo også alt det moderne udstyr, som smede arbejder med, som kræver andre former for beskyttelsesudstyr, ens ens tidligere smedeejer måske havde behov for.

Vedkommende havde måske et forklæde af groft væveværk, så det kunne modstå gløder fra essen, så der ikke gik ild i vedkommende, og man havde nogle grove handsker, så man ikke bære på varme sager, der lige havde været opvarmet, eller hvis der var splinter i det.

Nu om dage arbejder en smed jo med svejseapparater og andre elektroniske sager, som ikke bare fordrer andre typer for beskyttelse, men som også kræver, at man har noget andet beskyttelse på, som man ikke havde tidligere.

Dette kan være en heldragt, og man skal i hvert fald have en hjelm på, når man svejser – og så skal man helst ikke ryge imens.

Anders Lundtang Hansen